Akvamarin sten
Navnet ”akvamarin” kommer af de to latinske ord ”aqua” (vand) og ”marinus” (hav). Stenen har fået sit navn, netop fordi dens farver minder meget om havets: blå, Lys blå-grøn, grøn-blå og en lys grønlig farve. Marts’ friske vejr, skarpe sol og forårsvarsler, repræsenteres meget passende i den friske og flotte blå/grønne farver, som akvamarinen har.
Fakta om akvamarin sten
Akvamarin sten er en type beryl. Beryl er et mineral, som findes i heksagonale krystaller, som kan være både meget små op meget store (op til 9 meter). Beryl er i sig selv uden farve. Det, der gør akvamariner blå/grønne, er, at der indgår en smule jern og/eller titan i krystallerne. Bl.a. de grønne smaragder er også en beryl – her er det blot krom, der indgår i krystallerne, og giver dem den grønne farve. Førhen var grøn akvamarin den mest værdsatte og værdifulde. I dag er den blå variant mere eftertragtet og ofte brugt til smykker såsom ringe, øreringe og vedhæng til halskæder.
Akvamarin findes mange steder i verden: Brasilien, Colombia, Sri Lanka, USA, Tanzania, Madagaskar, Afghanistan, Burma, Kina, Indian, med flere. Stenen har en hårdhed på 7,5-8 på Mohs’ skala – dvs. akvamariner er lige lidt hårdere end fx ametyst. Akvamariner varmebehandles ofte for at få farven til at træde tydeligere frem, og slibes som regel med facetter. Akvamarin tager sig særligt godt ud i stærkt lys. Den største akvamarin, der nogensinde er fundet, vejede over 110 kg.
Akvamarinens symbolik og historie
Akvamarin sten har været anvendt i mange hundrede år – hvorfor den gennem tiderne også har haft forskellige betydninger og anvendelser. Romerne troede, at en akvamarin med et lille frøsymbol i, kunne stoppe splid mellem parter og (gen)oprette venskab. De var også glade for at give akvamariner i bryllupsgave, da de troede, at stenen kunne indfange atmosfæren ved de unges elskov. Akvamariner er også fundet begravet sammen med mumier i Egypten, hvor stenen mentes at lindre smerte og sikre godt helbred.
I middelalderen anvendtes akvamarinen som krystalkugle, da man troede, at man ved at bruge stenen i ritualer sammen med vand, kunne få et glimt at fremtiden. Enten blev kuglen hængt over et fad med vand, hvor den kun lige akkurat ramte vandoverfladen, eller også lå den helt nede i vandet. Mange troede også, at blot det at bære stenen på sig, beskyttede én mod gift. Hertil har man troet, at akvamarinen ydede beskyttelse når man var ude på havet, hvorfor det har været en yndet talisman for sømænd.
