Granat Sten

Granater, som nok er bedst kendt i de røde farver, er strålende månedssten for årets første måned: Januar. Hvad ikke alle ved er, at granat faktisk er en samlebetegnelse for en gruppe ædelstene, som rent kemisk er meget nært beslægtede. Navnet ”granat” stammer fra det latinske ”garanatus”, som betyder ”frøagtig”, og som er en reference til granatæbler. Små, røde granater ligner nemlig frøene fra granatæbler.

Fakta om granater

De forskellige granattyper har forskellige navne og farver. Pyroper er dybrøde, mens almandiner er brunrøde. Spessartin er gullige / orange / brunlige / rødlige. Andradit er grønne og sorte, grossular er gulbrune og grønne, og uvarovit er helt grønne granater. Sidst men ikke mindst findes der også sorte granater, der går under navnet melanit. Fælles for dem alle er, at deres farver er dybe og klare. Derved er granat den perfekte sten for mørke januar, hvor alle trænger til lidt kulør og et strejf af forårets blomsters mange smukke farver.

Fordi granater har forskellige kemiske sammensætninger (omend de er beslægtede), så har de også en varierende hårdhed. De ligger på omkring 6,5-7,5 på Mohs’ skala (som går fra 1 til 10, hvor 10 er det hårdeste). Granater kommer som sagt i mange forskellige farver – kun blå er helt fraværende. Det er tilstedeværelsen af mangan, jern, kalium, magnesium eller krom under dannelsen af granat, der giver de forskellige farver. I sig selv er granater nemlig farveløse. Granater slibes næsten altid med facetter.

Granater er at finde mange steder i verden. USA, Indien, Kina, Rusland, Sri Lanka, Tanzania, Madagaskar, Brasilien, Tjekkiet og Spanien. Finder man granater i gamle vulkaner, er det som regel en god indikator for, at der måske også er diamanter til stede.

Granaters symbolik og historie

Granaternes evne til at lyse mørke op har i mange tusind år været genstand for historier og overtro. En legende beretter bl.a. at Noa brugte lanterne lavet af granater, fordi deres strålende brillans lyste mørket op. Hertil er granaten blevet symbol på lys i en bredere forstand, idet den har været brugt som værn mod mørke og uvidenhed. Granaten er også blevet brugt som smykkesten i både det gamle Egypten, Grækenland og Rom. Den store filosof Platon fik fx graveret sit portræt på en granat. Arkæologiske fund har vist, at granater har været i brug siden 3000 f.v.t. – dvs. i mere end 5.000 år. I det danske kongehus har granaten også haft sin gang i, da bl.a. Christian 5.s krone, som blev til i 1671, har granater isat.