Safir sten
”Septembers himmel er så blå” – og lige netop derfor passer safiren perfekt til september. Navnet safir er kommet af både semitisk, det græske ord for ”blå sten” (”sappheiros”) og det latinske ”sapphirus”. Men det er først inden for de seneste par hundrede år, at navnet er blevet knyttet specifikt til den smukke blå safir. Førhen er navnet blevet brugt om mange forskellige ædelsten som fx. lapis lazuli.
Selvom den kornblomstblå safir er den absolut mest eftertragtede safir, så kommer safiren faktisk i mange forskellige farver: Blå, hvid, grøn, gul, orange, lyserød og lilla. For at gøre forvirringen omkring hvad navnet safir dækker over værre, så fik alle andre farver safir før i tiden misvisende navne såsom ”orientalsk peridot” (grøn safir). Dette er nu løst ved, at farven nævnes, hvis der er tale om en anden farve end blå – eks. ”gul safir” – netop fordi den blå safir er den mest populære og den mest dyrebare.
Fakta om safir
Safir er en afart af mineralet korund. I sig selv er korund farveløst, men kan få mange forskellige farver ved isomorfi. Det var først omkring år 1800, at man fandt ud af, at rubin og safir begge kommer fra korund. Rubiner er resultatet af isomorfi mellem korund og krom, hvor den blå safir er resultatet af isomorfi mellem korund og titan. Dvs. at rød korund har fået navnet rubin, mens alle andre farver korund går under navnet safir. Rubiner og safirer har derved også den samme hårdhed, nemlig 9 på Mohs’ skala. Således er de nogle af de hårdeste ædelstene i verden (kun slået af diamant, som har en hårdhed på 10). Fordi safirer er så hårde, bruges de også til meget andet en udsmykning – eks. grammofonpickupper og neglefile.
De flotteste safirer facetslibes som regel, men stjernesafirer cabochonslibes for at få stjernen til at fremstå så tydeligt som muligt. Både rubiner og safirer kan have stjerner. Disse skyldes mikroskopiske indeslutninger i stenen (eks. fibre, nåle og hulrum). Stjernen fremkommer når stenen rammes af lys – og der kommer en stjerne frem for hver lyskilde. Dvs. rammes safiren af to lyskilder, vil der fremkomme to stjerner. Disse stjerner kan både have 6 og 12 arme. Safiren har et utroligt højt smeltepunkt på 2.040 °C, og varmebehandles ofte for at få farven til at træde tydeligere frem.
Her finder man safirer
Safirer er at finde mange steder rundt omkring i verden, hvoraf de vigtigste er: Indien, Afganistan, Pakistan, Kenya, Madagaskar, Sri Lanka, Kina, Myanmar, Thailand og Australien. I Myanmar har der været minedrift i over 3.500 år. Nogle af de flotteste safirer er dem, der udvindes på Sri Lanka. De har fået navnet ”Ceylon safirer”. ”Kashmirblå” bruges om alle safirer med en bestemt flot blå farve – uanset hvor de er blevet gravet op henne.
Safirens royale historie
Den blå farve har altid været knyttet til de kongelige. Dette skyldes bl.a. at blå har været en meget sjælden farve i menneskeproducerede produkter, idet blå længe var næsten umulig at gengive i kunst og tøj. Derfor er safiren også at finde i mange store kronjuvelsamlinger. I bl.a. den engelske kronjuvelsamling findes de to berømte safirer St. Edwards Sapphire og the Stuart Sapphire i den krone, der stadig den dag i dag er i brug. I den danske kronjuvelsamling har vi også to store, flotte safirer. De sidder i den krone der tilhørte Kong Christian 5. (1646-1699). I samme krone, allerøverst, sidder også en safir med en streg af rubin. Navnet på verdens største blå stjernesafir er ”Star of India”. Den vejer 563 carat (dvs. omkring 112 g). Den kan ses på American Museum of Natural History i New York.
Hvis du kunne tænke dig at vide mere om hvordan Safirer kan bruges til dit personlige smykke, så kontakt os her.
