Turmalin og opal sten

Med deres fascinerende og omskiftelige farvespil passer turmalin og opal godt til oktober måned, hvor både sol, regn og blæst jager over himlen.

Turmalin, som er et mineral der består af en lang række grundstoffer, kendetegnes især ved, at det er muligt at finde eksemplarer, som indeholder flere forskellige farver. Navnet turmalin kommer fra det singalesiske ”toramalli”, som man på daværende tidspunkt kaldte alle farvede krystaller, der blev fundet på Sri Lanka.

Opaler, som både kan være gennemsigtige og ugennemsigtige, og have farvespil i alle regnbuens farver, har fået sit navn fra det franske ”opalle”, som igen stammer fra det latinske ”opalus”. Opalus menes at stamme fra det græske ”opallios”, og måske også fra sanskrit ”upala-s”, som betyder ”ædelsten”.

 

Fakta om opaler: Dubletter og tripletter

Opaler udgraves tæt på jordoverfladen (på mellem 1 og 30 meters dybde), idet de består af størknet siliciumgele. De findes kun så tæt på jordoverfladen, fordi siliciumgeleen skal have haft mulighed for at komme af med overskydende væske, førend den størkner til opaler. Siliciumgeleen har for mange millioner år siden fundet vej til tynde sprækker og revner, hvor det er størknet. Derved får man tynde skiver opal, som kan bruges til at lave tripletter og dubletter. Disse er menneskeskabte sten som består af hhv. tre og to lag. Dubletter består oftest af lag opal øverst og så et lag mørk sten som fx onyx i bunden. Tripletter har samme kombination og så med et lag klar bjergkrystal på toppen.

 

Fakta om opaler: ”Opal boulder” og fossilerstatninger

Der findes selvfølgelig også større opaler, som ikke limes sammen med andre stentyper. Disse bliver kaldt ”opal boulder”, og bliver kun slebet. Hertil finder man også fossilerstatninger af opal – altså tilfælde hvor et fossil er forsvundet, og har lavet et aftryk, som så bliver fyldt ud med siliciumgele, der med tiden bliver til opal. Derved kan man finde opaler i form af bl.a. muslinger. Opaler kommer i alle farver og med vidt forskellige mønstre og mætninger. Ædelopaler er opaler med farvespil, almindelige opaler er uden farvespil og enten hvide eller gennemsigtige, mens ildopaler fra Mexico er orange og jævne i farven. Oftest slibes opaler i cabochonslib for at få mest muligt ud af stenen. Opaler er ikke særligt hårde, og kommer kun op på 5-6,5 på Mohs’ skala.

Selvom der skal fordampe en del vand fra siliciumgeleen, før den bliver til opaler, så indeholder opaler stadig 3-10 % (nogle gange mere) vand. Tørrer de helt ud, kan de gå itu eller flække.

 

Opalers symbolik og historie

95 % af verdens opaler kommer fra Australien. Derfor er det måske heller ikke mærkeligt, at nogle af de mest fascinerende myter om opalen stammer herfra. Aboriginals troede, at opalerne var en slags djævle – halvt slange og halvt menneske – der gemte sig i jorden, hvor de lå på lur og var klar til at lokke mennesker i fordærv med deres onde magi. En anden myte går på, at skaberen af alt land på jord, efterlod sig et spor af opaler i jorden, der hvor han gik og spredte sit budskab om fred – så i denne myte er opalen et positivt symbol.

I det hele taget har opaler en lang og fascinerende historie. I Sydamerika kendte aztekerne også til den smukke ildopal, som kun findes i Sydamerika. Hertil er der også fundet opaler i Brasilien, Etiopien, Indonesien, Slovakiet, Tjekkiet, Nicaragua, Ungarn, Tyrkiet og USA (det nordlige Nevada).

 

Fakta turmaliner

Turmaliner er et silikat som består af bl.a. jern, aluminium, magnesium og lithium. Turmaliner har en hårdhed på 7-7,5 på Mohs’ skala, hvilket gør det til en forholdsvist robust ædelsten. Alt efter hvilke grundstoffer der har været til stede ved dannelsen af de krystallerne, får de forskellige farver: Farveløs, grøn, brun, sort, blå, violet, rosa, grøn og turkis. Er der forskellige grundstoffer til stede under dannelsen, får krystallen flere forskellige farver. Den mest almindelige flerfarvede turmalin kaldes vandmelon turmalin, fordi den er grøn, så hvid og til sidst lyserød. Oftest slibes turmaliner facetteret.

Røde turmaliner bliver kaldt for ”rubelit” mens de blå bliver kaldt for indigolit. Begge er de eftertragtede – men den absolut mest dyrebare og sjældne turmalin er den turkise paraiba turmalin. Det er kobber, der giver den helt særlige elektriske farve – og der er indtil videre kun fundet turkis turmalin 3 steder i verden. Alle tre miner er nu tomme, hvorfor prisen på turkis turmalin bliver ved med at stige. Den hedder paraiba turmelin, fordi det var i Paraibaminen, der første gang blev fundet turkis turmalin.

Turmaliner er at finde mange steder i verden: USA (Californien), Australien, Japan, Sri Lanka, Rusland, Myanmar, Bolivia, Mexico, Madagaskar, Kenya, Tanzania, og Brasilien. Det er dog sjældent, at man finder turmalin af smykkekvalitet.

 

Turmaliners historie

Det var først i slutningen af 1600-tallet turmalinen kom til Europa. Det var imidlertid ikke som smykkesten, den havde sin debut på det europæiske marked. Det var hollænderne, der bragte den tilbage fra Sri Lanka under kælenavnet ”aschentrekker” – eller på dansk ”asketrækker”. De havde nemlig opdaget den særlige pyroelektriske egenskab, som turmaliner har. Når de opvarmes danner de en elektrisk ladning, som tiltrækker bl.a. aske. Hollænderne brugte dem altså til at rense deres piber med – og det var altså først senere, at den smukke sten blev anvendt i smykker.

 

Hvis du kunne tænke dig at vide mere om hvordan disse smukke sten kan benyttes i et smykke, så ring endelig eller kom ind i butikken.