Peridot sten
Peridot er månedssten for den skønne sensommermåned august. Med sin olivengrønne farve og sin glød, som end ikke aftenens mørke kan slukke, passer ædelstenen ufatteligt godt til august måneds grønne, gyldne farver og lune aftener. Hvordan den flotte ædelsten har fået sit franske navn ”peridot”, vides ikke med sikkerhed. Måske stammer det fra det latinske ord ”pæderot”, som er navnet for en slags opal. Men det kan også stamme fra det arabiske ”faridat” som betyder ”en ædelsten”.
Fakta om peridot
Peridot betegner sten af mineralet olivin i smykkekvalitet. Denne type er en relativt blød ædelsten med en hårdhed på 6,5-7 på Mohs’ skala. Peridot bliver oftest fundet i lava, men kan også findes i fx meteoritter. Peridoter har kun én farve, nemlig olivengrøn med et gyldent skær. Det er jern, der giver ædelstenen sin farve, og farveintensiteten varierer alt efter hvor meget jern der er i peridoten. Således fremstår peridoter med lavt indhold af jern gullige, mens peridoter med højt indhold af jern fremstår brunliggrønne.
Fordi peridoten er en blød ædelsten, bliver den også forholdsvist let beskadiget. Derfor gør ædelstenen her sig bedre i halskæder og ørenringe, hvor den er knap så udsat, end den gør i fx fingerringe, hvor stenen bliver udsat for en del slid. Oftest bliver peridot facetslebet, men det forekommer også at den bliver slebet i carbochon.
Peridot bliver udvundet mange steder i verden. Bl.a. i Egypten, Pakistan, Australien, Norge, Sydafrika, USA og Brasilien. Det var først i midt 90’erne, at man fandt peridot i Pakistan. Minerne findes i et område, hvor vinteren er så hård, at det kun er muligt at grave om sommeren. Til gengæld kommer nogle af verdens fineste peridoter herfra: Nemlig de såkaldte ”Kashmir peridoter”.
Peridotens symbolik og historie
Peridoten har været kendt og er blevet udvundet i over 3.500 år. Så vidt man ved blev den første gang opdaget af egypterne ca. 1.500 f.v.t. på St. Johns Ø (der dengang hed Zabargad). Den dag i dag bliver der stadig udvundet denne type ædelsten fra øen. Egypterne var utroligt begejstret for den smukke sten, der bibeholdt sin glød og sit grønne skær selv efter mørkets frembrud. I dag menes det, at en del af Kleopatras smaragder faktisk var peridoter. Denne forveksling af smaragder og peridoter sker af og til, idet en peridot godt kan ligne en mørk smaragd.
I romertiden fik peridoten tilnavnet ”aftenens smaragd”, og blev ofte forbundet med solen, netop fordi den skinnede så smukt. Ifølge et gammelt sagn gik minearbejderne rundt om natten og mærkede peridotårerne op, for så at vende tilbage om dagen og grave dem op.
